Vaccine_1

Reduktion af PRRS

Som led i strategien for reduktion af PRRS har Fødevarestyrelsen udstedt en bekendtgørelse, som gælder for besætninger med over 10 søer eller 100 grise. Et væsentligt krav i bekendtgørelsen er at senest 1. oktober 2023 skal alle besætninger kende sundhedsstatus.

Planen for reduktion af PRRS i Danmark har flere formål. Forventningen er at pattegriseoverlevelsen kan øges og antibiotikaforbruget mindskes. Målet er, at 85 procent af landets sobesætninger og 75 procent af alle slagtegrise bliver fri for PRRS senest i 2025.

En anden væsentlig bevæggrund for planen om reduktion af PRRS er at kød fra slagtegrisebesætninger, hvor der er påvist PRRS-virus ved PCR-test, ikke kan eksporteres til visse markeder, herunder Kina i en periode på 14 mdr. fra tidspunkt for udtagning af prøven.

Med bekendtgørelsen følger nu muligheden for at blive fritestet for PRRS så eksportrestriktionerne ikke behøver at vare 14 måneder.

Den nødvendige særskilte slagtning og håndtering af grise fra PRRS-positive besætninger på slagterierne medfører omkostninger. Hidindtil er de omkostninger blevet båret af slagterierne. Slagterierne har derfor som en branchebeslutning indført en fradragsmodel som træder i kraft 1. juli 2023.

Er en besætning (CHR) testet positiv for PRRS ved PCR-test og figurerer på Fødevarestyrelsens PRRS-liste foretages fradrag efter nedenstående model:

Fradragsmodellen følges indtil der foreligger fritest for PRRS ved PCR-test og besætningen (CHR) fjernes fra Fødevarestyrelsens PRRS-liste.

Sker der en ny påvisning af PRRS ved PCR-test inden for en periode på 12 mdr. efter fritest træder besætningen (CHR) ind i fradragsmodellen hvor besætningen senest figurerede. Dog accepteres nulstilling i fradragsmodellen ved mislykket sanering såfremt dette dokumenteres via besætningsdyrlægen.

 

 

Basisnotering uge 18
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg