ASF Tyskland juli 2022

Afrikansk svinepest i det nordlige Tyskland

Det tyske ministerium for Landbrug, Fødevarer og Forbrugerbeskyttelse bekræfter et udbrud af afrikansk svinepest i en besætning med 280 søer og 1.500 smågrise i Emsbüren Kommune i landkreis i Emsland i delstaten Niedersachsen.

Myndighederne i Tyskland er i gang med at håndtere smitten og har indført en udelukkelseszone i en radius af 10 kilometer. I Landbrug & Fødevarer følger man udviklingen tæt, og udbruddet af Afrikansk svinepest i det nordlige Tyskland får organisationen til at komme med en klar opfordring til danske griseproducenter:

- Man skal ganske enkelt holde sig fra området, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør for fødevare- og veterinærforhold i L&F.

- Det er helt afgørende, at vi ikke bidrager til at sprede sygdommen, så hvis man har transporter eller andre gøremål i området i de kommende dage, så skal man finde alternativer. Vi skal ikke løbe nogen unødig risiko, og vi skal lade de tyske myndigheder arbejde og håndtere sagen, siger Jens Munk Ebbesen. Der arbejdes på, at nye zonekort hurtigst muligt bliver tilgængelige i Danish Transport Standard.

Kilde: L&F

 

 

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg