Tican kamfilet Texas

Alt inden for svinekød

Vi tilbyder et bredt sortiment af svinekødsprodukter til kunder i en lang række lande. Vi sætter en ære i at levere kød, der lever op til kundernes forventninger overalt i verden.

Med mange forskellige standardudskæringer vil du næsten altid kunne finde det, du gerne vil have i vores sortiment. Og hvis ikke, så er vi klar til at skræddersy produkterne præcist efter dine ønsker. Vi leverer fersk og frosset svinekød.


Se mulighederne
Tican_01-06-18_0180.jpg

Kvalitet og fødevaresikkerhed har topprioritet

Som en ansvarlig fødevarevirksomhed har kvalitet og fødevaresikkerhed topprioritet hos os, gennem hele værdikæden, fra modtagelse af dyr til slagtning til forædling, salg og levering.

Vores mål er, at være blandt verdens førende inden for fødevaresikkerhed og kvalitet, og arbejdet med at opfylde denne ambition har høj prioritet. Vi arbejder aktivt med HACCP-systemer for at optimere fødevaresikkerheden fra kvalitetskontrol af råvarer og produktions-processer til uddannelse af medarbejderne i fødevaresikkerhed og effektive ledelsessystemer.

Altid et skridt foran

Vores tilgang til kvalitet og fødevaresikkerhed er proaktiv. Derfor scanner vi hele tiden horisonten for nye udviklinger på området både lovgivningsmæssigt og teknologisk, så vi kan være med til at sætte standarden og være på forkant med kundernes forventninger. Det handler ikke kun om at kontrollere, at varen er i orden, når den forlader virksomheden. Kvalitetskontrollen dækker alle funktioner i virksomheden og stiller skarpt på alle de parametre og processer, der har indvirkning på kvaliteten, herunder også kvalitet i kundeservice og samarbejde.

Lever op til de højeste standarder

Som leverandør til de mest krævende markeder er det naturligvis afgørende, at vi til hver en tid kan opretholde vores autorisationer til tredjelande, samt vores certificeringer generelt. Det gør vi ved at have et egenkontrolsystem, der sikrer, at vi overholder de specificerede krav, som de enkelte lande stiller. Vi har egen kvalitetsafdeling og laboratorie, der har ansvar for egenkontrolsystemet, der omfatter alt fra rengøring før produktionsstart til hygiejnekontrol under produktion, overvågning af kritiske kontrolpunkter m.v.

Brørup_udbening_høj

Certificeringer

BRC

Tican Fresh Meat A/S er BRC, Grade AA, certificeret.

Se BRC certifikat, Tican Fresh Meat, Thisted

Se BRC certifikat Module 11, Tican Fresh Meat, Thisted

SBPork A/S er BRC, Grade AA, certificeret. 

Se BRC certifikat, SBPork, Brørup

Se BRC certifikat module 11, SBPork, Brørup

GRMS

Tican Fresh Meat A/S har GRMS, Level 1, certificering. GRMS står for Global Red Meat Standard.

Se GRMS certifikat, Tican Fresh Meat, Thisted

Se GRMS certifikat, Tican Fresh Meat, Brørup

Basisnotering uge 49
Svin 11,30 kr./kg | Søer 8,30 kr./kg