Grisestald (1)

Afrikansk svinepest på lokal farm i Hong Kong

Svin på en lokal farm med 3200 svin er testet positive for afrikansk svinepest. Landbrugsministeriet i Hong Kong har bekræftet fundet, som er det første i en lokal besætning i det seneste årti.

Landbrugsministeriet beordrede nedslagning af alle svin på farmen og forbød flytning af svin fra farme inden for en radius af 3 km. Der blev udtaget prøver fra svin fra den ramte farm og fra andre farme i nærheden. Der er 43 svinefarme i Hong Kong, som tegner sig for 15% af forsyningen af fersk svinekød i Hong Kong.

Den daglige lokale forsyning af fersk svinekød sker på basis af 280 til 360 lokalt producerede svin der dagligt slagtes, mens den importerede andel af fersk svinekød sker på basis af 1.600 - 2.000 importerede svin daglig. Tilbage i maj 2019 havde Hong Kong to tilfælde af afrikansk svinepest på byens største slagteri. Begge svin var importeret fra Kina. Siden da har Hong Kongs regering indført foranstaltninger, der forbyder levende svin at forblive på slagteriet i mere end 24 timer.

Kilde: pig333.com

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg