Visse forebyggende foranstaltninger er blevet ophævet i Belgien efter at landet igen har opnået status som værende fri for afrikansk svinepest.
Belgien opnåede status som fri for afrikansk svinepest, anerkendt af OIE (Verdensorganisationen for Dyresundhed) den 21. december 2020. Det tillader genoptagelse af aktiviteter for svineproducenter og eksport.
Smittebeskyttelsesforanstaltninger i det inficerede område vil blive ophævet, og der sker en tilbagevenden til normal trafik i skoven. Ligeledes har svineproducenter der måtte nedslå besætninger siden ultimo januar 2021 kunnet genoptage produktionen. Der vil dog fortsat være et forhøjet beredskab og overvågning i områder, hvor der hidtil har været restriktioner i form af:
Den hidtidige zoneinddeling bliver forenklet, idet den inficerede zone bliver en overvågningszone, og de to andre zoner bliver slået sammen til en observationszone. I alt dækker zonerne et areal på 1106 km2 og de vil fortsat være indhegnet indtil 31. marts 2022, hvorefter der tages stilling til om de evt. kan fjernes. For nogle af de fortsatte tiltag, vil der inden efteråret, og igen i foråret 2022 blive evalueret om tiltagene skal opretholdes eller kan undlades.
Kilde: pig333.com