Brexit:
Boris Johnson leverer kortsigtet stabilitet, men langsigtet usikkerhed

Overskriften er hentet fra en artikel i det engelske fagmedie PIGWORLD og er journalist Alistair Drivers kortfattede vurdering af situationen i Storbritannien. Driver er redaktør af PIGWORLD og uddyber:

- Boris Johnsons overvældende valgsejr betyder, at vi indleder 2020 med kortsigtet klarhed om, i hvilken retning Brexit går. Men der står mange langsigtede spørgsmål tilbage.

I artiklen fremhæves en række udfordringer, som man i Storbritannien i den kommende tid skal forholde sig til. Nogle af de væsentligste er anført nedenfor.

Boris Johnsons overvældende valgsejr og opbakning til at få Brexit gennemført baner vejen for en ambitiøs frihandelsaftale med EU. Det betyder, at der fra udgangen af januar kan iværksættes en overgangsperiode indtil udgangen af 2020, hvor kun lidt vil ændre sig, idet Storbritannien fortsat er i toldunionen og det indre marked.

Det giver i det mindste en vis glæde for industrien i modsætning til den frygtdrevne, lammende usikkerhed, der karakteriserede de tidligere deadlines, der kunne have endt i en "no deal" (ingen aftale, red.). Situationen havde mange uønskede virkninger, herunder forsinkede kødimporter på grund af usikkerhed om told, den unødvendige oplagring af svinekødsprodukter fra forarbejdningsvirksomhederne, som efterfølgende holdt priserne tilbage, når de skulle have været stigende og såede tvivl om levedygtigheden af den fremtidige EU-handel og tilgængeligheden af varer og arbejdskraft.

”No deal”-sagaen er overstået, men der er fortsat usikkerheder, fordi Johnson er gået et skridt videre og i det vedtagne lovforslag har tilføjet en ny juridisk klausul, der forbyder regeringen at forlænge overgangsperioden ud over december 31, 2020. Så truslen om en ”no deal”-Brexit kan risikere at vende tilbage senere i år.

En fremtidig aftale med EU er en stor udfordring. Storbritannien skal have en handelsaftale med EU på plads inden 1. januar 2021. Kompleksiteten af disse forhandlinger er stor, og al præcedens med EU-handelsaftaler antyder, at tidsplanen kan blive svær at overholde. Det har jo taget tre et halvt år at nå til det stadie, som Johnson vandt flertal for. Umiddelbart er Storbritannien allerede i overensstemmelse med EU-reglerne, men realiteten er imidlertid, at selv om Johnson ønsker at bevare tætte forbindelser med EU, ønsker han også fleksibilitet til at afvige fra EU-reglerne for at indgå aftaler med andre lande.

Jo større spillerum Storbritannien ønsker, desto strengere må EU's holdning forventes at være, og den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har udtalt, at fristen for parterne til at nå frem til en handelsaftale er meget kort:
 "I det tilfælde at vi ikke kan indgå en aftale inden udgangen af 2020, vil vi igen stå over for en situation, som kan skade vores interesser, men det vil påvirke Storbritannien mere end os".

Så som 2020 går, kan Storbritannien igen stå over for udsigten til en truende ”no deal” og vil være tvunget til at handle på WTO-vilkår med alt, hvad det indebærer for svinesektoren, især i betragtning af regeringens unuancerede tilgang til toldsatser.

Alistair Driver nævner derudover usikkerhed, som knytter sig til den fremtidige landbrugspolitik i Storbritannien. Der er udsigt til udfasning af direkte betalinger, som har medvirket til at beskytte den bredere landbrugssektor mod vejr- og markedsluner.

Et andet forhold, der trækkes frem, er de fremtidige importstandarder. Præsident Trump var en af de første til at lykønske Johnson med sejren, og han tweetede om en massiv ny handelsaftale, der nu bliver mulig mellem USA og Storbritannien. Men den vil komme med enorme risici. Som det er veldokumenteret, er en forudsætning fra den amerikanske kødsektor og regering for enhver handelsaftale, at Storbritannien skal eliminere de markedshindringer, der på nuværende tidspunkt pålægges på EU-plan.

For svinekød betyder det for eksempel, at Storbritannien skal fjerne ractopaminforbuddet og acceptere amerikanske standarder vedrørende planteproduktion og dyrevelfærd som fx opstaldning af søer i bokse. Engelske ministre har gentagne gange insisteret på, at de ikke ville slække på deres velfærdsstandarder i handelsaftaler efter Brexit, men har nægtet at forpligte sig til at etablere lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Hvordan en populistisk, almægtig Johnson håndterer spændingen mellem de nye slagkraftige tilbud om billige fødevarer til vælgerne og behovet for at beskytte de landmænd, han beder om at producere efter krævende og højere standarder, vil der blive skelet nervøst til fra landbrugets side.

National Farmers Unions formand, Minette Batters, opfordrer til en handels-og standardiserings-kommission, som kan rådgive den engelske regering om fremtidige handelsaftaler. Dette for at sikre at britiske standarder ikke undergraves. Batters udtaler:
"Jeg mener, at vi skal værdsætte vores høje landbrugsstandarder og ikke ofre dem til fordel for import af fødevarer fremstillet efter standarder, der ville være ulovlige i Storbritannien”.

Hele artiklen af Alistair Driver kan læses på PIGWORLDs hjemmeside.