Eksport Brasilien

Brasilien slår eksportrekord og fortsætter ekspansion

Den største månedlige eksportvolumen af ​​brasiliansk svinekød nogensinde, blev opnået i marts hvor mængden oversteg 109.000 tons.

Den brasilianske eksport af svinekød (inklusive fersk og forarbejdet) udgjorde 109.200 tons i marts ifølge den brasilianske brancheorganisation ABPA. Det er 51,5% mere end i samme periode sidste år, hvor 72.100 tons svinekød blev eksporteret. Målt i omsætning nåede sektorens salg op på 261,7 mio. dollars, en stigning på 57,6% i forhold til marts 2020.

Den vigtigste destination for den brasilianske svineeksport er Kina som importerede 58.700 tons i marts (+ 64,6%) og 132.900 tons i 1. kvartal 2021 (+ 36,5%). Næststørste aftager er Hong Kong med en import på 17.500 tons i marts (+ 49,9%) og 37.300 tons i kvartalet (-6,2%). På tredjepladsen importerede Chile 5.100 tons i marts (+ 98,2%) og 15.000 tons i kvartalet (+ 69,6%).

Den brasilianske svineproduktion forventes at vokse yderligere i de kommende år. Amerikanske JBS har netop annonceret en investering på 301 mio. $ (1,8 mia. kr.) i opgradering og udvidelse af deres syv anlæg i det sydlige Brasilien i perioden 2021 til 2023. Oplysningerne blev givet på en videokonference hvor Wesley Filho, lederen af JBS Sydamerika-division og Rio Grande do Sul-guvernør Eduardo Leite og andre politikere og embedsmænd deltog. Opgraderingerne af anlæggene er vil imødekomme den stigende indenlandske såvel som den udenlandske efterspørgsel.

Kilde: pig333.com og The Pig Site

 

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg