Et flertal af detailhandlere i hele UK har forpligtet sig til at støtte britisk svinekød, som svar på et åbent brev fra svineproducenternes organisation National Pig Association (NPA).
NPA's åbne brev opfordrede detailhandlere til at yde deres støtte til den trængte britiske svineindustri, da mangel på arbejdskraft som følge af Brexit og COVID-19 har lagt pres på forsyningskæden, og forårsaget en ophobning af grise som ikke kan blive slagtet. Brevet bad detailhandlere om at prioritere britiske produkter frem for import af svinekød fra EU.
Store detailhandlere som Aldi, ASDA, Lidl, Co-op og Morrisons har forsikret britiske svineproducenter om, at de bakker op om produktionen. ASDA siger, at de fremadrettet vil anvende udskæringer af britisk svinekød og tilskynde kunder til at vælge det. Detailhandlere som Sainsburys og Morrisons gentager deres tilsagn om udelukkende at sælge 100 pct. britisk svinekød.
Da landmændene også står overfor en hidtil uset økonomisk krise, vil støtten fra detailhandlere i hele forsyningskæden, og fra den britiske offentlighed være afgørende for overlevelsen af den britiske svinesektor.
NPA-formand Rob Mutimer sagde, at han er tilfreds med de fornyede tilsagn fra detailhandelen. »På trods af regeringens velkomne støttepakke til svinesektoren er vi ikke i nærheden af at være ude af vanskelighederne. Faktisk er vi stadig i dyb krise, med tusindvis af grise, der er ophobet i besætningerne, og producenterne har indtil nu ikke set nogen forbedring" siger han. "Med landmænd, der også står overfor en hidtil uset finanskrise, vil støtten fra detailhandlere i hele forsyningskæden og fra den britiske offentlighed være afgørende for overlevelsen af den britiske svinesektor."
Kilde: The Pig Site