grise faar vand

Den amerikanske svineproduktion stagnerer

Resultatet af den amerikanske svinetælling fra 1. december 2020 er blevet offentliggjort af det amerikanske landbrugsministerium USDA. Tællingen udviser i forhold til samme tælling for et år siden, et fald på 0,9 pct. i totalbestanden af svin, mens der er et fald i avlsbestanden på 3,0 pct.

De forventede farringer for det igangværende kvartal ligger 1,6 pct. højere end sidste år, mens de forventede farringer for det kommende kvartal ligger 0,8 pct. lavere end året før.

1000 stk 2020 :                           1. december 2019 :                           1. december  Ændring %
Avlsbestand 6.276 6.471 - 3%
Smågrise og slagtesvin 71.226 71.757 -0,7%
I alt  77.502 78.228 -0,9%
Forventede farringer:      
Dec. - febr. 3.118 3.068 1,6%
Mar. - maj 3.123 3.149 -0,8%

Tællingen bekræfter, at de amerikanske svineproducenter indtil videre har sat tidligere ekspansionsplaner på pause som følge af de lave svinepriser.

Kilde: Markedsnyt L&F

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg