Bedøvelse ved kastration er et krav for Ticans UK-leverandører fra 1. juli 2018.
17. maj 2018
Mandag og tirsdag i sidste uge deltog knap 30 besætningsejere og medarbejdere i den teoretiske del af det lovpligtige kursus, der giver autorisation til at anvende bedøvelsesmidler i forbindelse med kastration.
Dyrlæger fra VET-Team forestod undervisningen i Thisted. Ud over den teoretiske del af kurset skal der gennemføres en praktisk del i den enkelte besætning, typisk forestået af besætningsdyrlægen i forbindelse med et rådgivningsbesøg.
Enkelte af kursusdeltagerne havde allerede gennemført den praktiske del af kurset og kunne fortælle, at anvendelsen af bedøvelse faktisk har en god effekt.
I denne uge gennemfører Ø-Vet et kursus i Brørup og SvineVet gør tilsvarende i Haderslev sidst i maj måned. Se yderligere vedrørende dette i sidste nummer af Uge Orientering.
Skule du have misset ovennævnte muligheder, så find en god løsning sammen med din besætningsdyrlæge, så tingene er på plads inden den 1. juli.