USA flag med dollars

Amerikansk svinekødssektor forventer vækst i 2020'erne

Robust efterspørgsel giver incitamenter til fortsat vækst i den amerikanske husdyr- og svinesektorer i de kommende ti år ifølge det amerikanske Landbrugsministerium, USDA’s fremskrivninger.

I henhold til USDA’s fremskrivninger til 2029 vil bytteforholdet (svinepris/majspris) langsomt blive ringere over perioden. Det vil forventeligt få antallet af søer til at falde over perioden. Men produktivitetsstigninger ventes at udligne dette således at det samlede produktionsomfang alligevel vil have en opadgående trend.

Mens produktionen af svinekød og oksekød i USA har været nogenlunde lige stor i de senere år, forventes produktion af svinekød at overstige oksekødsproduktionen i det meste af fremskrivningsperioden og toppe med godt 32,1 mia pund (14,6 mia. kg) i 2029 sammenlignet med 29,5 mia pund
(13,4 mia kg) for oksekød.

(broilers = kylling, beef = okse, pork = svin)

Svinekødsproduktionen forventes at fortsætte med at vokse, men i et aftagende tempo. Og eksporten forventes at udgøre omkring en tredjedel af produktionen i 2029, hvilket bidrager til et fald i forbruget pr. indbygger i USA i sidste halvdel af fremskrivningsperioden. Det samlede fald er 2,2 pund (1 kg) per indbygger mellem 2021 og 2029, slutter ved 49,4 pund (22,7 kg).

Det store udbud af svinekød der afspejler den hurtige stigning i svinekødsproduktionen i 2019 og 2020, forventes at presse priserne ned i 2021, hvor priserne falder til omkring 48 dollar pr hundredevægt (cwt), før en kombination af aftagende vækst i produktionen og stigende eksport løfter priserne. Priserne forventes at holde sig konstant på tæt på 50 dollar pr cwt det meste af fremskrivningsperioden.

(beef/cattle/steer = okse, broilers = kylling, hogs = slagtesvin)

USA forventer at fastholde sin position som den næststørste globale eksportør af svinekød efter EU mellem 2020 og 2025 for derefter blive den førende eksportør i den resterende del af fremskrivningsperioden.

Produktivitetsfremgang i slagtesvineproduktionen fortsætter med at øge sektorens internationale konkurrenceevne, og tilstedeværelsen af afrikansk svinepest (ASF) i Kina og andre markeder forventes at være drivkraften i en øget global efterspørgsel efter amerikansk svinekød.

Kilde: pig333.com / www.ers.usda.gov/

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg