Vaccine Covid-19

I England opfordres regeringen til at slagteriarbejdere prioriteres blandt nogle af de første til at modtage Covid-19 vaccine.

Nyheden om at der er en COVID-19 vaccine på trapperne i England rejste straks spørgsmålet om, hvem man bedst kan tildele de første partier af vaccinen. I et brev til de engelske myndigheder opfordrer BMPA, British Meat Processors Association sammen med andre i fødevaresektoren den britiske regeringen til at overveje at sætte nøglemedarbejdere i fødevareindustrien på listen over tidlige modtagere af covid-19 vaccine.

Det er veldokumenteret, at slagteriarbejdere globalt har haft sin andel af udfordringer under pandemien. Og der er investeret betydeligt i foranstaltninger med henblik på at holde personale på slagterier og kødforarbejdningsvirksomheder fri for smitte med covid-19 og dermed holde fødevareforsyningen intakt.

Nick Allen, CEO for BMPA, forklarer: "Fødevareforarbejdning betyder, at vi har et koldt produktionsmiljø, som er udfordrende. Desuden har vi mange medarbejdere som vælger deling af bolig og transportmidler. Disse to faktorer, der før var en uproblematisk del af jobbet, betyder at vores nøglemedarbejdere står over for ekstra udfordringer og en højere risiko for at blive udsat for smitte med COVID-19"

Nick Allen uddyber BMPA’s ønske: "Når tilstrækkelige forsyninger af en gennemprøvet vaccine er blevet stillet til rådighed for risikogrupper som sundheds- og socialarbejdere m.fl. opfordrer vi den britiske regering til at udvide prioriteringen af vaccinationer til også at omfatte slagteriarbejdere. Det ville give en hårdt tiltrængt beskyttelse og tryghed for denne risikogruppe, samt sikre, at den vigtige fødevareforsyning kan fortsætte med at køre problemfrit"

 

Kilde: The Pig Site

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg