Gris virus

Efteråret er højsæson for influenzaudbrud i svinebesætninger. Det koster tilvækst, og ikke sjældent betyder et udbrud, at øvrige luftvejslidelser i besætningen kan forværres.

Vi har taget hul på årstiden, hvor udbrud af influenza forekommer hyppigst. I 9 ud af 10 svinebesætninger er influenza-virus til stede, og det ligger som en latent trussel om, at et udbrud kan vise sig og sprede smitte.

Influenza findes som flere subtyper, der kan reagere meget forskelligt fra besætning til besætning. Et udbrud blandt grise i vækst koster typisk 1 - 2 ugers tilvækst og ikke sjældent en øget dødelighed.

Begrænsende tiltag vil altid være besætningsspecifikke. Dels på grund af den forskel, der er blandt de forskellige subtyper, og dels på grund af at de følger et udbrud kan få i forhold til øvrige luftvejslidelser, der måtte være i besætningen.

Tag en snak med besætningsdyrlægen om, hvad der konkret kan gøres af forebyggende tiltag i din besætning. SEGES Svineproduktion har en god oversigtsartikel, der beskriver influenza-komplekset.

Artiklen kan læses her: https://svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Sygdomme-og-behandling/Luftvejssystemet/Influenza

 

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg