Containerskib III (1)

Kina fortsætter med at reducere importen af grisekød

De kinesiske myndigheder har i sidste uge offentliggjort importtal for 1. kvartal 2022.

Som forventet viser importen af grisekød i 1. kvartal 2022 et fortsat fald i forhold til de foregående kvartaler.

Nedenstående er vist et diagram over den kvartalsvise udvikling i Kinas import af grisekød siden 1. kvt. 2019 opdelt på fersk/frosset grisekød (varekode 0203) og biprodukter (varekode 020649).

Som det fremgår af diagrammet, ligger den kinesiske import i 1. kvartal 2022 betydeligt under de foregående kvartaler i 2021 og 2020. Og også lavere end de sidste tre kvartaler af 2019. Det er først og fremmest importen af fersk/frosset grisekød, der er faldet, mens importen af biprodukter er mere stabil kvartal for kvartal.

Kilde: Markedsnyt L&F

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg