Kina begynder at opbygge reserver af svinekød igen, da den kinesiske regering forsøger at stabilisere priserne på svinekød.
Kinas handelsministerium har først på ugen meddelt, at der er købt 30.000 tons svinekød til statsreserverne. En meddelelse, der umiddelbart afspejlede sig i en stigning på 8% i futurepriserne for svinekød. Konkret steg priserne på levende svin på Dalian Stock Exchange til 15.285 yuan ($ 2.374 = kr. 15.265) pr. ton sidst på dagen mandag den 11. oktober.
Dette er den største stigning siden oprettelsen af dette marked i januar. Det repræsenterer også den største stigning i futurepriserne for svinekød siden markedet faldt i begyndelsen af året. I de første ni måneder af 2021 er svinepriserne i Kina faldet 65%.
Den kinesiske regering fastholder således sin strategi om at forsøge at stabilisere svinekødspriserne efter sammenbruddet i løbet af året, der har medført store tab for producenterne. Data bekræfter, at regeringens lageropbygning af svinekød favoriserer den prisstrategi, som Kina søgte, da det i juni blev meddelt, at man ville bruge statsreserver til at forsøge at stabilisere priserne i forlængelse af den store nedtur tidligere på året.
Kilde: euromeatnews.com