Coronavirus

Kina vil ikke lade frygten for coronavirus påvirke udbuddet af svinekød

Kina intensiverer sine bestræbelser på at sikre en velordnet produktion og distribution af kød, mejeriprodukter og æg midt i kampen mod coronavirus.

Transport af levende dyr, foderforsyning og slagteridrift blev påvirket i kølvandet på corona-epidemien. De lokale kinesiske myndigheder tilskynder nu slagterier og forarbejdningsvirksomheder til at genoptage produktionen så hurtigt som muligt for at øge udbuddet.

De lokale myndigheder har fra Landbrugsministeriet fået påbud om ikke at iværksætte foranstaltninger såsom afspærring af veje og bygninger eller andet, der kan hæmme produktion og transport af slagtedyr og forarbejdede produkter uden tilladelse fra ministeriet. Ligeledes har ministeriet beordret de lokale myndigheder til ikke at tilbageholde køretøjer, der transporterer dyrefoder samt levende dyr og har forbudt lukning af slagterier.

(Kilde: pig333.com)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg