Kina flag stigende

Kinas svineproduktion rettede sig i løbet af 2020 og oversteg forventningen

The Pig Site skriver med Reuters som kilde at den kinesiske svineproduktion har fået et kraftigt opsving i løbet af 2020, efter at sektoren i 2019 stod overfor store udfordringer med afrikansk svinepest. Kinas svineproduktion faldt 3,3 procent til 41,13 mio. tons efter at være faldet 21 procent i 2019.

Nogle analytikere havde forventet et langt større fald i 2020, efter at den afrikanske svinepest hærgede Kina i 2019. Tallene overrasker og produktionen er højere end forventet. I november forventede vi et fald på 10-15 procent siger Pan Chenjun, senioranalytiker hos Rabobank. Xiao Lin, analytiker hos Shenzhen-baserede Win & Fun Investment siger, at hun havde forventet et fald på mellem 5 og 10 procent i 2020-produktionen. Politisk opbakning og økonomiske incitamenter hjalp med at genoplive sektoren, ved at frigøre mere end 30,87 mia. USD (190 mia. DKK ) til investeringer.

Kina slagtede 527,04 mio. svin i 2020, et fald på 3,2 procent i forhold til samme periode året før. Produktionen i sidste kvartal af 2020 steg til 13 mio. tons. Det er en stigning på 21 procent fra de 10,74 millioner ton, der blev produceret i samme kvartal for et år siden og over 8,4 millioner ton i tredje kvartal. På trods af den øgede produktion steg prisen på svinekød betydeligt fra slutningen af november og nåede 47 yuan (44 kr.) pr. kg. i sidste uge, tæt på niveauet for et år siden. Det er et signal om, at der er meget stor mangel på svinekød, siger Pan Chenjun.

Produktionen af okse- og lammekød steg en smule i 2020, med henholdsvis 0,8 procent og 1 procent, mens produktionen af fjerkrækød voksede med 5,5 procent. De officielle tal viser, at Kinas svinebestand steg til 406,5 mio. dyr i slutningen af december, fra 370,4 mio. i slutningen af september.

Kilde: The Pig Site

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg