lastbiler.jpg

Meget få grise dør under indtransport

Teknologisk Institut, DMRI opgør årligt statistik over dødelighed for slagtesvin i forbindelse med indtransport til slagteri og opstaldning på slagteri.

Statistikken opgøres pr slagtested og Tican ligger flot i statistikken med begge slagterier. Ud af i alt knap 3,5 mio. grise modtaget i 2018, døde 264 grise under indtransport eller opstaldning på Ticans slagterier. Det svarer til en samlet dødelighed for indtransport og opstaldning på 0,08 promille, hvor landsgennemsnittet er 0,1 promille.

Samlet for slagterierne i Danmark er niveauet på linje med hvad det har været det seneste årti. Men går man tilbage i tiden, så er der sket en stor reduktion i dødeligheden til i dag. Først i 1980´erne var den samlede dødelighed under indtransport og ved opstaldning på slagteri ca. 1,3 promille. Udviklingen (landsgennemsnit for samtlige slagtesteder i DK) er vist i nedenstående figur.

Kilde: DMRI 

Basisnotering uge 19
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg