Englænderne står over for en intens diskussion på landbrugs- og fødevareområdet i forlængelse af Brexit. Den britiske premierminister Boris Johnson angriber, hvad han kalder ”hysterisk angst” for USA’s fødevarestandarder og siger, at frie handelsaftaler må baseres på videnskab og ikke ”mumbo-jumbo”.
Samtidig kolliderer Johnsons farverige udtalelser med holdninger hos UK’s Food and Drink Federation (FDF). FDF ønsker at fastholde EU’s standarder, også efter UK’s udtræden af EU, idet EU er den største leverandør af produkter til fødevaresektoren i UK og den største aftager af produkter fra UK’s landbrugs- og fødevaresektor.
Hvor debatten ender er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, men udfaldet kan givetvis komme til at påvirke EU-landenes, herunder Danmarks, fremtidige eksportmuligheder til UK på den lange bane, idet vi er blandt de få, der har formået at leve op til de høje standarder, der fra engelsk detailhandels og anden side i UK indtil videre er stillet.
Hele artiklen kan læses på globalmeatnews.com
(Kilde: GlobalMeatnews.com)