Tysk flag og gris3

Mindre svinekød produceret i Tyskland

Top agrar skriver i en artikel i uge 42, at de første otte måneder af 2019 blev der i Tyskland produceret mere oksekød, men mindre svinekød og fjerkrækød end i samme periode det foregående år.

Jævnfør foreløbige data fra Destatis (Statistischen Bundesamtes) var produktionen af oksekød 1,6 % større de første 8 måneder af 2019 sammenlignet med samme periode i 2018. Den større mængde kød skyldtes en øget slagtevægt, da det samlede antal forarbejdede kreaturer faldt med 0,5 % til 2.230.000.

Ifølge Destatis steg slagtevægten for svin også. I årets første 8 måneder var slagtevægten 94,7 kg  svarende til en stigning på 0,4 % i forhold til samme periode året før. Men den øgede slagtevægt er dog ikke i nærheden af at kunne kompensere for det faldende antal slagtninger.

Den samlede svinekødsproduktion blev således i de første 8 måneder af 2019 3,1 % lavere end året før og landede på lige under 3.480.000 tons. I alt blev der slagtet ca. 1,3 mio. færre grise. Slagtningen af slagtesvin produceret i Tyskland faldt med næsten 1.350.000 stk., eller 3,8 %, mens slagtning af udenlandske slagtesvin steg med 2,1 % til 2.290.000.

Ifølge statistikerne faldt produktionen af fjerkrækød med 0,7 % i de første 8 måneder af 2019 sammenlignet med samme periode året før. For andre fjerkræarters vedkommende faldt kødproduktionen også. Fx faldt kalkun med 0,9 %, mens mængden af slagtede ænder faldt med ca. 10 %.

(Kilde: topagrar.com)

Basisnotering uge 18
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg