landmand-med-pal--3.jpg

Mød Leverandørsupport

Leverandørsupport har ansvaret for, at der hver dag er grise at slagte hos Tican og SB Pork ...

01. februar 2018

Afdelingen står nemlig for rekrutteringen af grise til de to slagterier.

Dels for at vedligeholde tilgangen af grise i takt med, at leverandører ophører eller skifter slagteri og dels for den langsigtede rekruttering af leverandører, som skal sikre virksomhedens vækstambitioner.

En anden af afdelingens væsentlige opgaver er at varetage de aftale- og kontraktmæssige forhold mellem slagteriet og henholdsvis leverandører og vognmænd.

For at vedligeholde og udbygge relationerne til leverandørerne, deltager vi regelmæssigt med en stand på udstillinger og ved svinefaglige arrangementer som f.eks. NutriFair, Agromek og Svinekongres. Her møder vi ganske mange af vores leverandører, og det giver samtidig mulighed for at møde potentielle nye leverandører, som kan få et attraktivt tilbud om at levere grise til Tican eller SB Pork. Derudover træffer vi mange svineproducenter, når vi giver indlæg i erfagrupper rundt i landet, er på staldbesøg (foto), eller når vi modtager grupper af svineproducenter, der besøger slagterierne i Brørup eller Thisted.

Internt i organisationen har Leverandørsupport et mangesidet samarbejde med andre afdelinger og slagteriets ledelse. Her fungerer afdelingen som bindeled mellem slagteriet og leverandørerne. Af opgaver i den forbindelse kan nævnes kontrakter vedrørende finansiering af grise i samarbejde med afregnings- og økonomiafdelingen, auditter fra slagteriets kunder i samarbejde med kvalitetsafdelingen, fastlæggelse af afregningsregler i samarbejde med ledelsen. Desuden står afdelingen for projekter, som er relateret til området mellem slagteri og leverandører, f.eks. vedrørende rådgivning, umærkede grise, Landmandsportalen m.m.

Afdelingsdirektør Henrik Bækstrøm leder Leverandørsupport, og i afdelingen er yderligere ansat to specialkonsulenter. Kontaktoplysninger findes på siden Leverandørsupport.

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg