Tyskland forvaltningsret

Nordrhein-Westfalen skal kompensere kødindustrien

Forvaltningsretten i Münster har besluttet, at delstaten Nordrhein-Westfalen skal betale lønkompensation til ansatte i kødindustrien under corona-relaterede nedlukninger.

I forlængelse af de beordrede nedlukninger og karantæne skal Nordrhein-Westfalen betale lønkompensation for adskillige ansatte i kødindustrien i corona-året 2020. Det besluttede Forvaltningsretten i Münster i sidste uge og bekræftede dermed en lignende dom fra Forvaltningsretten i Minden i januar.

Dommen kommer som "endnu en frifindelse for kødindustrien" udtaler den daglige leder af Verbandes der Fleischwirtschaft (VDF), Dr. Heike Harstick. Det er nu bekræftet for anden gang, "at kødindustrien ikke har behandlet Corona-situationen uagtsomt". Retten fandt, at især den cirkulerende luftkøling, der er sædvanlig i opskæringsanlæg og påkrævet ud fra et hygiejnisk synspunkt, var af afgørende betydning for spredningen af ​​corona-virus via aerosoler, oplyste VDF. Det vidste ingen dog på tidspunktet for udbruddene.

I en situation med en officiel karantæne på grund af Corona er det den tyske smittebeskyttelseslov der fastsætter reglerne. Reglerne indebærer at arbejdsgiveren fortsat betaler medarbejderne, men modtager efterfølgende en erstatning fra statskassen. Dog, efter ordre fra den Nordrhein-Westfaliske arbejdsminister Karl-Josef Laumann, afviste staten at udbetale denne kompensation til kødvirksomhederne. Afvisningen blev begrundet med en påstand om, at virksomhederne angiveligt ikke beskyttede deres ansatte tilstrækkeligt på arbejdspladsen.

Modsat har virksomheder lagt i tusindvis af retssager an mod staten, som fortsatte med at udbetale løn under nedlukningen. Sagsøgerne har nu fået ret i de to testsager. Såfremt der gives afslag på lønkompensation, skal det efter rettens opfattelse stå klart, at arbejdsgiveren alene er skyld i den påbudte karantæne eller nedlukning af ​​virksomheden. I tilfældet med corona-udbruddene i de berørte virksomheder i foråret 2020, var der dog en lang række forhold, der havde indflydelse på, hvad der skete. Der er derfor ikke tale om uagtsomhed fra arbejdsgiverens side jf. forvaltningsretten.

Kilde: Top Agrar

 

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg