Belgien uge 02.2021

Ophørsordning for belgiske svineproducenter

Svineproducenter i Flandern kan få 154 euro pr. slagtesvin og 850 euro pr. so hvis de beslutter sig for at ophøre med produktionen.

Forslaget vedrører svineproducenter i den nordlige, hollandsk talende del af Belgien, der har en stor svinetæthed. Forslaget om ophørsordningen blev fremsat af den flamske miljøminister Zuhal Demir (Nationalist) og den flamske landbrugsminister Jo Brouns (Kristendemokrat) og har fået opbakning fra hele det flamske kabinet i fredags.

Spørgsmålet om, hvordan man kan reducere kvælstofudledning fra intensive husdyrbrug har været en politisk varm kartoffel i Flandern gennem længere tid. Den flamske regering har udarbejdet en ramme for foranstaltninger, som skal tilskynde til frivilligt ophør med visse landbrugsaktiviteter, der har stor miljøpåvirkning. Ud over dette vil nogle bedrifter, der optræder på en såkaldt rød liste, blive tvunget til at lukke.

Den flamske regering er nået til enighed om vilkårene for frivilligt ophør, men før de kan implementeres, skal foranstaltningerne have grønt lys fra Europa-Kommissionen. Når det er på plads, vil foranstaltningerne sikre, at landmændene får 154 euro pr. slagtesvin og 850 euro pr. so. Antallet af grise i Flandern skal reduceres med 30 pct. inden 2030. For at sikre at dette kan opnås, har den flamske region afsat et budget på 3,6 milliarder euro.

Kilde: flandersnews.be

 

Basisnotering uge 18
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg