Grisekroppe

Rabobank forventer øget efterspørgsel efter grisekød i verden i 2021

Rabobank forventer, at efterspørgslen efter grisekød i verden vil øges i 2021 i takt med et økonomisk opsving. Til gengæld vil produktionen også øges i verden. Ikke mindst som følge af en stigende produktion i Kina. Dette fremgår af Rabobanks seneste kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2021.

Af rapporten fremgår det:

  • For Kina forventes en øget produktion af grisekød i 2021. Dette vil ifølge Rabobank betyde et fald i Kinas import af grisekød. Faldet i importen vil påvirke resten af verden.
  • For EU forventer Rabobank, at produktionen af grisekød vil være uændret eller falde lidt i 2021. Rabobank forventer, at efterspørgslen i EU efter grisekød vil bedres langsomt, efterhånden som samfundet kan åbnes igen efter Corona.
  • For USA forudser Rabobank, at svinepriserne i 2021 kan stige i takt med en bedre efterspørgsel fra såvel hjemmemarked som eksportmarkeder. Øgede omkostninger til foder samt omkostninger til opfyldelse af nye lovkrav kan dog presse de amerikanske svineproducenters indtjeningsmargin, mener Rabobank.
  • For Brasilien forventer Rabobank en stigning i produktionen af grisekød på 2,5 pct. i 2021. Den stigende produktion er en følge af en fortsat god eksport samt bedre efterspørgsel fra hjemmemarkedet.

Kilde: Markedsnyt, L&F

Basisnotering uge 18
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg