Den mexicanske svineindustri oplevede gunstige resultater med stærk efterspørgsel og højere priser.
Ifølge de seneste tal om den mexicanske svineindustri offentliggjort af det mexicanske Ministerium for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter steg svinekødsproduktionen i Mexico med 2,1 pct., fra 1.652.362 tons til 1.686.798 tons i 2021. Importen af svinekød nåede et rekordniveau på 1,383 mio. tons, 26,4 pct. højere end i 2020, hvor hovedleverandøren var USA.
For USA kom Mexico til, for første gang, at overgå Kina som USA's importland af svinekød. Mexicos egen eksport faldt med 5,8 pct. sammenlignet med 2020, fra 276.000 tons til 260.000 tons. Stigningen i produktionen og import afspejler et øget forbrug pr. indbygger, som er estimeret til 19,4 kg/indbygger for 2021, svarende til en vækst på 2,3 pct. i forhold til 2020.
Hvad angår priser, var de stigende gennem 2021, og nåede niveauer langt over dem, der er registreret i de foregående fire år. Referenceprisen steg 30 pct. sammenlignet med gennemsnittet for 2020. Den mexicanske svineindustri havde således gunstige resultater i 2021, med en styrket efterspørgsel og et indenlandsk forbrug, som var i stand til at absorbere både stigningen i den indenlandske produktion, såvel som det rekordhøje importniveau.
Kilde: pig333.com