Sofari2019

Tag på SOfari og oplev økologiske grise

SOfari er et årligt tilbagevendende arrangement den sidste søndag i maj, i år altså den 26. maj, hvor økologiske svineproducenter inviterer indenfor og viser deres økologiske produktion. De økologiske bedrifter, der indgår i SOfari, ligger fordelt rundt i Danmark.
 
De bedrifter, der kan besøges, er forskellige. Nogle er store, andre mindre, og det er forskellige oplevelser, man kan få på de enkelte bedrifter. Fælles for alle bedrifter er, at der på dagen vil være aktiviteter som fx rundvisning i faremark og stald, mulighed for at tale med besætningsejer samt medarbejdere, og der vil være aktiviteter for børn og voksne, konkurrencer og quizzer.

På Sofaris hjemmeside under "Find en gård" kan du se en oversigt over besøgsbedrifterne.

Sofari arrangeres af FØKS (Fremme af Økologisk kvalitets Svinekød) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S, Tican Fresh Meat A/S og Økologisk Landsforening.

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg