Kursus modul 3 1

SEGES Akademi - modul 3:
Undgå smitte inde i stalden

Sunde grise er sjovere at passe end syge grise, og sunde grise giver et bedre dækningsbidrag. Det generelle smittetryk inde i staldene kan man gøre ganske meget for at holde nede ved at have gode og gennemtænkte arbejdsprocedurer. Hensigtsmæssige arbejdsprocedurer tager ikke længere tid end uhensigtsmæssige.

Tredje modul i det digitale kursus, som SEGES Akademi har udarbejdet, retter projektøren mod arbejdsrutiner – som måske er gået hen og er blevet dårlige rutiner. På enkel og let forståelig vis bliver man på otte minutter ført igennem en række af de daglige arbejdsrutiner, som har indflydelse på spredning af smitstoffer inden for staldområdet som fx færdsel og flytning af dyr mellem staldafsnit, halekupering, kanyleskift i forbindelse med injektioner mv.

Det er en video, som nye medarbejdere, danske som udenlandske, der ikke har erfaring med arbejde i en svineproduktion, kan få meget ud at se – og mere erfarne staldfolk vil kunne få genopfrisket gammel lærdom, som måske er gledet i baggrunden. Modulet findes i følgende sprogudgaver: dansk, engelsk, rumænsk og ukrainsk. Dette og de øvrige syv moduler kan tilgås på SEGES Svineproduktions hjemmeside og er indtil videre gratis.

Basisnotering uge 18
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg