Pork rib China

Stigende eksport til Kina fra først og fremmest JBS og Smithfield

Ifølge Reuters Bureau er den stigende amerikanske eksport af grisekød til Kina i år først og fremmest kommet fra brasilianskejede JBS og kinesisk ejede Smithfield Foods, der er en del af WH Group.

Data fra Panjiva, der hører under S & P Global Market Intelligence, viser, at JBS de første 8 måneder af året har øget eksporten til Kina med 370 pct. i forhold til samme periode året før. Eksporten fra WH Group skulle være steget med 90 pct., mens Tyson Foods i perioden kun har sendt 7 pct. mere grisekød til Kina. JBS har dog tidligere oplyst, at deres andel af den amerikanske eksport af grisekød til Kina er under 10 pct.

Internationale nyhedsmedier rapporterer om fald i de kinesiske priser for svin de seneste uger. Til gengæld rapporterer Reuters Bureau også om stigende priser for ”pork ribs” i Kina, efter at importen fra Tyskland er suspenderet. De europæiske lande er således normalt de store leverandører af ”pork ribs”, hvorimod USA har et stærkt hjemmemarked for dette produkt.

(Kilde: Markedsnyt L&F)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg