Søjler og gris

Stigning i det samlede antal svin i Danmark

Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge resultatet af svinetællingen foretaget den 1. april 2020.

Den samlede bestand af svin lå 4,8 procent højere end for et år siden. I forhold til seneste tælling fra 1. januar var der med +0,3 procent en stort set uændret bestand. For et år siden var bestanden negativt påvirket af dårlig økonomi i svineproduktionen og mange lukkede besætninger samt en produktivitet, som var ramt af den varme sommer 2018. Avlsbestanden i form af drægtige søer ligger 4,0 procent højere end for et år siden og uændret i forhold til tællingen 1. januar.

Stigningen i såvel totalbestand som avlsbestand i forhold til tællingen sidste år må forventes at give sig udslag i en produktion af svin i Danmark fremadrettet i 2020 og 1. halvår 2021, der vil ligge markant højere end året før.

Tællingen, der fremgår af nedenstående tabel, er baseret på en stikprøve omfattende ca. 2.000 bedrifter.

               April-tællingen Januar-tællingen
1.000 stk. 1. april 2020 1. april 2019 %-ændr. 20:19 1. januar 2020 1. januar
2019
%-ændr.
20:19
Avlsorner 10 10 - 10 11 -9,1
1. gangsdræg­tige søer 194 189 2,6 193 190 1,6
Andre drægtige søer 591 566 4,4 592 585 1,2
I alt drægtige søer 785 755 4,0 785 775 1,3
Diegivende søer 214 207 3,4 209 209 -
Goldsøer 33 35 -5,7 34 36 -5,6

Søer og orner til slag­t­ning

6 6 - 6 7 -14,3
Sopolte >50 kg til avl 219 218 0,5 216 223 -3,1
Pattegrise hos søer 2.689 2.544 5,7 2.609 2.575 1,3
Fravænnede svin <50 kg 5.914 5.676 4,2 5.862 5.905 -0,7
Slagtesvin >50 kg 2.891 2.724 6,1 2.997 2.901 3,3
Svin i alt 12.761 12.175 4,8 12.728 12.642 0,7
Svin i alt * 9.870 9.451 4,4 9.731 9.741 -0,1

*) Uden slagtesvin

(Kilde: Markedsnyt L&F)

Basisnotering uge 20
Svin 13,80 kr./kg | Søer 10,60 kr./kg