Engelsk flag med GBP

EU Kommissionen afviser ekstraordinær støtte – Storbritannien giver støtte til oplagring

EU Kommissionen har igen afvist at man fra Kommissionens side går ind med ekstraordinær støtte til de økonomisk trængte svineproducenter i EU.

I stedet peger EU Kommissionen på mulige nationale støttemuligheder i form af landdistriktsmidler og godkendt statsstøtte. Opfordringen til fælles EU-støtte af svinesektoren kom denne gang fra 14 EU-lande. Herunder Frankrig, Polen, Belgien, Østrig, Grækenland og en række østeuropæiske lande.

Den britiske regering har som led i regeringens hjælpepakke medio november indført støtte til oplagring af svinekød. Med virkning fra den 16. november kan britiske slagterier søge støtte. Støtten til oplagring vil være i kraft indtil 2. februar, eller indtil man når en fastsat maksimumsgrænse for hvor meget kød, man ønsker, at der skal kunne oplagres. Ud over støtte til oplagring indeholder den britiske regerings hjælpepakke også et midlertidigt nødvisum til 800 udenlandske slagteriarbejdere, betaling til slagterier for slagtning af ekstra svin samt midlertidig suspendering af svineproducenternes betaling af produktionsafgifter.

Kilde: Markedsnyt L&F

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg