Fusion

Tilpasninger i Tyskland

Ifølge Agra Europe har de tyske konkurrencemyndigheder i sidste uge godkendt, at de to store pølsevirksomheder Kemper og Reinert danner en fusion under navnet TFB (The Family Butchers).

De tyske konkurrencemyndigheder hæfter sig ved, at den nye fusion stadig vil være mindre end markedslederen Tönnies inden for en række områder.

Fusionen vil for en række pølse- og forarbejdede produkter være næststørste producent i Tyskland. I 2018 lå den samlede omsætning for de to virksomheder på mere end 700 mio. euro.

Selv om den tyske forarbejdningssektor er blevet stadig mere koncentreret i de senere år bemærker konkurrencemyndighederne, at der fortsat er en række virksomheder af medium størrelse inden for forædling og pølser i Tyskland.

Tidligere i år annoncerede Zur Mühlen Group (der siden 2017 har været ejet af Tönnies), at de købte Bell Food Groups pølseaktiviteter på det tyske marked.

-----------------------------------

Vion har meddelt, at man i løbet af 1. kvartal 2020 stopper slagtninger af svin på anlægget i Altenburg i den tyske delstat Thüringen.

Anlægget i Altenburg har hidtil slagtet såvel svin som kreaturer, men skal nu fremadrettet udelukkende slagte kreaturer.

Som begrundelse for ændringen angiver Vion, at slagtninger af svin i det østlige Tyskland er i nedgang, hvorimod der i regionen er et stort potentiale for en stigende kvægsektor.

(Kilde Markedsnyt, L&F)

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg