Smågrise.jpg

Tönnies deltager i Improvac-projekt

„100.000 Improvac-hangrise-projekt“ kaldes et initiativ, som landboorganisationer i Tyskland har taget. Formålet er at få en bredere praktisk erfaring med Improvac som mulig løsning på udfordringerne med kastration i Tyskland fra 2021, hvor kastration uden bedøvelse vil være forbudt.

Tönnies har valgt at involvere sig i projektet og støtte initiativet. Tidligere forsøg gennemført hos Tönnies har vist en stor spredning i Improvac-dyrs kommercielle værdi. Efter indledende undersøgelser er afregningsmodellen for de dyr, der indgår i projektet, blevet fastlagt således, at dyrene ikke afregnes som hangrise. Forsøgsdyrene vil blive afregnet efter slagtesvinemaske og med et fradrag på € 0,03/kg slagtevægt.

Fradraget skal dække lugt- og smagstest samt diverse omkostninger forbundet med afsætningen af slagtekroppene. Tönnies understreger at der er tale om et forsøg, og at resultaterne af forsøget vil blive omhyggeligt vurderet. Samtidig påpeges, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes videre med andre relevante alternativer.

(Kilde: tönnies-agrarblog.de)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg