Bacon

Tönnies investerer i England

Tönnies Group fortsætter sin internationaliseringsstrategi og investerer 25 millioner euro i virksomhederne i England. Allerede i 2020 forventes salget i UK at overstige 500 millioner euro.

Tönnies’ datterselskab CPC Meats er markedsleder for bacon i UK og producerer til det britiske marked tre steder: Suffolk, Coventry og Malton. På grund af den fortsatte stigning i efterspørgslen efter pølseprodukter af høj kvalitet vil virksomheden investere i yderligere produktionsanlæg. Markedet for kød fra dyr opdrættet på friland er også et særligt fokusområde.

Kødforbruget i UK kan sammenlignes med forbruget i Tyskland, men samtidig er prisniveauet betydeligt lavere. Tyskland har højere kødpriser end EU-gennemsnittet som til brug for sammenligning sættes til indeks 100. Sammenlignet med EU-gennemsnittet ligger Tyskland på indeks 107 og UK på indeks 93.

"Det britiske marked er et vækstmarked for os. Med vores kvalitetsprodukter ønsker vi at imødekomme den stigende forbrugerefterspørgsel," siger forretningsfører Frank Duffe, Tönnies.

Tönnies har forberedt sig på Brexit og købte for to år siden C&K Meats for at styrke egenproduktionen i UK. De britiske forbrugere er i stigende grad afhængige af regionale produkter, som CPC Meats producerer uanset importtilladelser og eventuelle importafgifter. Med nogle få undtagelser sker der det samme i store dele af Europa. De hjemligt producerede og forarbejdede fødevarer vinder frem. I Spanien, Danmark og Frankrig styrkes også i øjeblikket markedet for det indenlandsk producerede.

Basisnotering uge 29
Svin 13,40 kr./kg | Søer 9,60 kr./kg