Toennies skinker

Tönnies tager første skridt i retning af fremtidigt arbejdskontraktprogram

Som besluttet af ledelsen i slutningen af juni vil Tönnies opsige alle aktuelle kontrakter med leverandører af arbejdskraft inden for slagtning, opskæring og forarbejdning til udgangen af året. Virksomheden er således på forkant i branchen for at overholde den nye lovgivning fuldt ud i fremtiden.

Som et første skridt vil der blive ansat 1.000 medarbejdere i et pilotprojekt inden udgangen af juli måned. Dette vil blive fulgt op af en fuldstændig gennemførelse på alle virksomhederne i Tyskland ved årets udgang. Som et yderligere projekt vil den tidligere analoge tidsregistrering blive udskiftet med en digital metode i løbet af september.

"Vi tager hånd om denne krise," siger Clemens Tönnies, Managing Partner. "Dette er kun de første skridt. Vi vil dokumentere, at vi er seriøse og arbejder hårdt for at opfylde de nye krav, der er rejst fra politisk hold og fra samfundet".

Tönnies’ anlæg i Rheda begyndte i sidste uge at slagte igen efter nedlukningen midt i juni måned pga. omfattende udbrud af corona-virus blandt de ansatte slagteriarbejdere.

Åbningen sker gradvis, og slagteriet skal følge en række krav om ventilation, adskilte arbejdshold, brug af ansigtsmasker, to ugentlige corona-test af ansatte, osv.

(Kilde: Der Tönnies Agrarblog og Markedsnyt L&F)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg