Det tyske landbrugsmagasin Top Agrar skriver på deres hjemmeside, at juraprofessor J. Bülte fra Mannheim Universitet nu ytrer sig i debatten om kastration og bringer aspekter i relation til den tyske forfatning i spil.
Juraprofessoren mener imidlertid, at en fristforlængelse vil være forfatningsstridig. Det skaber naturligvis fornyet debat mellem de tyske landbrugsorganisationer, dyrlæger, myndigheder og politikere.
Hvordan det hele lander, er således fortsat et åbent spørgsmål her godt to måneder før årsskiftet, hvor tyskerne ellers har forpligtet sig til at ophøre med kastration uden bedøvelse. Se eventuelt top agrar online.