grisefarm.jpg

Tyskland: Svinetælling maj 2018

De tyske myndigheder offentliggjorde sidst i juni foreløbige tal over den tyske svinebestand pr. 3. maj 2018. Tallene viser, at den mindre fremgang i svinebestanden, man så ved seneste tælling fra november 2017, nu igen er afløst af et mindre fald ...

Maj-tælling
1.000 stk. 2018 2017 %-ændring
Smågrise              7.962,9              7.917,0                        0,6
Svin under 50 kg 5.200,2 5.447,0 -4,5
Slagtesvin over 50 kg 11.847,9 11.882,0 -0,3
Avlssvin 1.876,8 1.928,9 -2,7
- Drægtige søer 1.361,9 1.396,3 -2,5
- - Førstegangsdrægtige 218,1 229,1 -4,8
- Ikke drægtige søer 496,2 509,9 -2,7
- - Sopolte 204,9 207,3 -1,2
- - Andre søer 291,3 302,6 -3,7
Total 26.887,7 27.175,0 -1,1

I forhold til samme tælling for et år siden er totalbestanden af svin således faldet med 1,1 pct. Kun for gruppen "smågrise" er der registreret en mindre stigning på 0,6 pct. Det samlede antal avlssvin og drægtige søer ligger henholdsvis 2,7 og 2,5 pct. lavere end for et år siden.

Under hensyntagen til en fortsat produktivitetsstigning tyder tællingen således på en tysk egenproduktion af svin, der for 2. halvår 2018 vil ligge ca. 1 pct. lavere end året før.

Strukturudviklingen mod færre svinebedrifter ser ud til at fortsætte. Tællingen viser således en reduktion i antallet af svinebesætninger i Tyskland på 3,8 pct. på et år, mens antallet af besætninger med søer er reduceret med 4,7 pct. på et år.

(Kilde: Markedsnyt, L&F)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg