Grise5

Tyson Foods vil fjerne ractopamine

Tyson Foods har i sidste uge meddelt, at de fra februar stopper køb af grise, der er opdrættet med brug af ractopamine.

Dermed følger Tyson i sporet af tidligere beslutninger fra Smithfield og JBS, der begge har besluttet at fjerne brugen af beta-agonisten ractopamine fra de svin, virksomhederne modtager i USA.

Beslutningen om at forbyde ractopamine skal naturligvis ses i lyset af de nye muligheder for fremadrettet at levere store mængder grisekød til Kina, som ikke ønsker at modtage grisekød opdrættet ved brug af ractopamine.

I en udtalelse fra direktøren for Tyson Fresh Meats, Steve Stouffer, hedder det: ”Vi tror, at beslutningen om at forbyde brugen af ractopamine vil gøre Tyson Fresh Meats og de producenter, der leverer til os, bedre i stand til at konkurrere mere effektivt omkring eksportmuligheder i endnu flere lande”.

(Kilde: Markedsnyt L&F)

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg