USA flag med dollars

USA investerer 500 millioner dollar for at forhindre afrikansk svinepest

Som en del af en omfattende indsats for at løse de udfordringer, som de amerikanske svineproducenter står over for, investerer den amerikanske regering op imod 500 millioner dollar (3,2 mia. kr.) for at forhindre spredning af afrikansk svinepest.

Indsatsen for at forhindre spredningen af afrikansk svinepest vil ske via en robust ekspansion og koordinering af overvågning, forebyggelse, karantæne, og udryddelsesaktiviteter gennem det amerikanske landbrugsministerium USDA's Animal and Plant Health Inspection Service.

Producentorganisationen National Pork Producers Council (NPPC) roser landbrugsminister Vilsack for at have dedikeret midlerne til USDA Commodity Credit Corporation (CCC).
CCC er et 100 % statsejet selskab, der blev oprettet i 1933 med henblik på at gennemføre specifikke landbrugsprogrammer.  NPPC's præsident Jen Sorenson udtaler ”USA er fortsat fri for afrikansk svinepest, og den amerikanske svinekødsindustri har i de sidste mange år gjort alt, hvad de kan for at opretholde denne status. Disse midler vil hjælpe den indsats. Vi er glade for, at USDA anerkender alvorligheden af ​​denne trussel og afsætter mange ressourcer til at håndtere den, og for at beskytte landets svinekødsproducenter”.

Indsatsen er uden fortilfælde hvad angår omfanget af de midler, der afsættes til én dyresygdom ligesom det er uden fortilfælde at midlerne gives på forhånd, før sygdommen er nået til USA. Lige siden afrikansk svinepest begyndte at sprede sig i Asien i 2018, har NPPC opfordret kongressen og landbrugsministeriet til at øge indsatsen for at forhindre sygdommen i at komme til USA, og anmodet om blandt andet midler til yderligere amerikanske landbrugsinspektører, mere personale til USDA's Veterinary Services, vaskefaciliteter til lastbiler og andre forebyggende tiltag. NPPC har på sin side uddannet amerikanske svineproducenter om smittebeskyttelse.

Kilde: pig333.com og NPPC

 

 

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg