Laboratorium (1)

USDA-NIFA investerer i behandling og udryddelse af husdyrsygdomme

Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) National Institute of Food and Agriculture (NIFA) meddeler at man vil investere over 13 millioner dollars i forskning for at finde nye behandlings- og forebyggelsesstrategier for dyresygdomme, der koster landbruget milliarder på verdensplan.

"Landbrugsdyrs sundhed er afgørende for at sikre, at USA opretholder en sikker og tilstrækkelig fødevareforsyning," sagde NIFA-direktør Dr. Carrie Castille. "Den forskning, vi finansierer med disse bevillinger, vil skabe ny viden og anspore opdagelser, der øger produktionseffektiviteten og forbedrer dyresundhed og -velfærd." Der bevilges midler til over 20 projekter på 17 universiteter med fokus på sygdomsforebyggelse, vaccineudvikling og managementstrategier der kan fremme sundheden hos landbrugsdyr. Den viden, der genereres af denne forskning, forventes at forbedre dyrenes modstandsdygtighed over for sygdom og samtidig katalysere udviklingen af ​​nye forebyggelses- og behandlingsmetoder. Blandt de finansierede projekter har Cornell University et projekt vedrørende svineinfluenzavirus der hvert år forårsager betydelige økonomiske tab. Denne virus er meget udbredt i USA, og kompleksiteten af sygdommen gør det udfordrende at udvikle effektive vacciner. Cornell University vil udvikle en mere effektive vaccine mod svineinfluenzavirus.

NIFA investerer i og fremmer landbrugsforskning og uddannelse på tværs af USA. NIFA støtter initiativer, der sikrer landbrugets langsigtede levedygtighed og anvender en helhedsorienteret tilgang til at sikre, at banebrydende opdagelser inden for landbrugsrelaterede videnskaber og teknologier når de mennesker, der kan omsætte dem i praksis.

Kilde: swineweb.com

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg