Test laboratorium

Vietnam:
Vaccine mod afrikansk svinepest kan være på vej

Den vietnamesiske avis VN Express International rapporterer med Vietnams landbrugsminister, Nguyen Xuan Cuong, som kilde, at flere mindre forsøg med vaccine mod afrikansk svinepest har vist lovende resultater.

"Indledende vaccinetest i mindre skala har givet optimistiske resultater. Ifølge rapporter fra eksperter og virksomheder kan Vietnam muligvis have en vaccine mod afrikansk svinepest inden tredje kvartal 2021, hvis forholdene tillader det," siger Cuong.

Vietnamesiske forskere har fokuseret på at sekvensere gener af afrikansk svinepestvirus til vaccineforskning. Landet hævder også at have gennemført forsøg med grise, der har naturlige antistoffer mod ASF-virus. Sygdomsresistente dyr hævdes at kunne blive en vigtig faktor i styringen af udbrud af afrikansk svinepest.

Læs mere i VN Express International.

(Kilde: e.VNExpress.net)

Basisnotering uge 17
Svin 12,30 kr./kg | Søer 10,00 kr./kg