hegn5.jpg

Vildsvinehegn bliver en realitet

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at der langs den dansk-/tyske grænse skal opføres et 70 km langt hegn, der skal begrænse indvandringen af vildsvin fra Tyskland ...

07. juni 2018

Af specialkonsulent Karsten Ambrosen

Det er et godt initiativ, som fra veterinær side vurderes at give rigtig god mening som værktøj, der kan minimere risikoen for at få afrikansk svinepest til Danmark med vildsvin.

Der kommer til at gå en rum tid, inden hegnet kan opføres. Der skal gennemføres miljøundersøgelser mv., som forventes at foreligge i efteråret 2018, og først derefter kan arbejdet med at opføre hegnet påbegyndes. Der er således lange udsigter, før der vil være et hegn ved grænsen, som kan begrænse antallet af vildsvin, der kommer til Danmark sydfra.

Hegnet gør det ikke alene

Både før og efter at hegnet er opført gælder, at alle fortsat skal gøre, hvad de kan for at begrænse risikoen for at bringe afrikansk svinepest til Danmark. Det gælder:

  • - Svinetransporter, der har været i udlandet, skal være rene og desinficerede og overholde gældende karantænebestemmelser
      -  Tjek transporter, der kommer i nærheden af din ejendom, på TjekVogn: www.tjekvogn.dk
  • Overhold besøgs- og karantæneregler, uanset om det handler om udenlandske medarbejdere med relationer til lande, hvor afrikansk svinepest forekommer, jagtture eller andet
  • Undgå madvarer og jagttrofæer mv. medbragt fra lande med afrikansk svinepest

 

Alt dette kan man læse om i detaljer på SEGES Svineproduktions hjemmeside, hvor der også findes materiale på engelsk og russisk til brug i kommunikationen med udenlandske medarbejdere.
Se yderligere her: www.svineproduktion.dk/viden/om-grisen/sygdomme-og-behandling/eksotiske-sygdomme/afrikansk_svinepest

Basisnotering uge 45.2026
Svin 7,50 kr./kg | Søer 4,05 kr./kg